Er PLA miljøvenligt? Sandheden om nedbrydeligheden, som sælgerne ikke fortæller dig

Da jeg købte min første 3D-printer for nogle år siden, havde jeg ret dårlig samvittighed over printaffaldet. Mislykkede første lag, afrevne supports og test-Benchy-både overalt. Kun ét meget udbredt argument beroligede mig. Da jeg mest printede i PLA, stod der tydeligt på æsken, at det var grøn plast lavet af planter. Jeg hørte, at man bare skulle smide det i komposten, så klarede naturen resten. I dag ved jeg, at det kun var en meget køn og klogt indpakket halv sandhed. Spørgsmålet om, hvorvidt PLA er miljøvenligt, har ikke sluppet mig siden, og lidt efter lidt begyndte jeg at lede efter de rigtige fakta.

Mange sælgere udnytter, at folk gerne vil have god samvittighed. PLA bliver som regel markedsført som en komposterbar og miljøvenlig løsning. Men næsten ingen fortæller dig lige ud, hvad det betyder i praksis. Virkeligheden er, at dit mislykkede print ikke bare nedbrydes af sig selv i haven bag huset. Det er mere sandsynligt, at du finder det i næsten uændret stand selv efter mange måneder. Så lad os sammen se på, hvor markedsføringen holder op, og hvor den rene fysik og kemi begynder. Jeg vil på ingen måde dæmonisere materialet, men det er på tide at få tingene på plads.

Hvad PLA i virkeligheden er lavet af

For at være retfærdige skal vi starte med det gode. PLA, eller polymælkesyre, er såkaldt bioplast. I modsætning til traditionel plast som ABS eller PETG er det ikke fremstillet af olie. Det udvindes af fuldt fornybare kilder. Majsstivelse eller sukkerrør bruges oftest til formålet. Og det er en enorm fordel. Med den produktionsform sparer man betydeligt på de fossile brændstoffer.

Råvaren er altså klart mere miljøvenlig. Selve forarbejdningen af planterne og omdannelsen til printfilament har et væsentligt mindre CO2-aftryk end plast baseret på olie. Det er netop det, de fleste markedsføringskampagner læner sig op ad. Vi producerer af planter, vi pumper ikke olie op, vi redder planeten. Set fra den vinkel har PLA faktisk en enorm fordel frem for mange andre materialer. Men et produkts livscyklus slutter ikke ved, hvad vi laver det af. Hvad der sker med det, når det ikke længere er til nytte for os, er også afgørende.

»Bionedbrydeligt« over for »komposterbart«, det er ikke det samme

Her kommer vi til den største forhindring. Folk blander meget ofte to helt forskellige begreber sammen. Mange kunder går ud fra, at hvis noget er lavet af planter, forsvinder det automatisk, når det bliver smidt i græsset. Forvirringen mellem ordene »bionedbrydeligt« og »komposterbart« er kilde til en enorm misforståelse.

Nedbrydeligheden af PLA er ikke en magisk egenskab, der virker alle steder og til enhver tid. Komposterbarhed er strengt defineret af europæiske standarder. Konkret er det standarden EN 13432 for emballagematerialer og standarden EN 14995 for selve produkterne. Har en plast certificering for komposterbarhed, betyder det kun én ting. Materialet kan kun nedbrydes i et industrielt komposteringsmiljø. Der står ingen steder, at du kan grave det ned i haven ved siden af gulerødderne og vente på mirakler.

Det afgørende punkt for vores område ligger i materialets tykkelse. Et almindeligt 3D-print er massivt, tykt og fyldt med plast. Testene og standarderne gælder normalt tynd PLA-emballage eller engangskaffekopper. En tynd film falder naturligvis fra hinanden meget hurtigere end din hovedtelefonholder med hundrede procent fyld. Derfor nedbrydes print væsentligt dårligere og langsommere, end laboratoriecertifikaterne for tyndvæggede produkter lover.

Industriel kompost over for hjemmekompost

Lad os se på, hvad den enorme forskel består i. Du skal ikke forestille dig industriel kompost som en simpel bunke blade og jord. Det er et højt specialiseret og styret miljø. Inde i sådan et anlæg holdes en konstant temperatur mellem 55 og 60 grader celsius. Derudover overvåges fugtigheden nøje, og de helt bestemte mikroorganismer er sikret til stede. Under de ekstreme forhold nedbrydes PLA reelt på cirka 4 til 12 uger. Den nævnte standard kræver desuden tydeligt, at 90 procent af materialet falder fra hinanden i så små stykker, at de kan passere en si på 2 millimeter, inden for 84 dage.

Lad os så kigge på din have. Hjemmekomposten, hvor du smider kartoffelskræller og afklippet græs, når næsten aldrig så høj en temperatur. Som regel ligger den langt under den grænse, der skal til for at sætte den kemiske nedbrydning af PLA i gang. Derfor mislykkes kompostering af PLA under hjemlige forhold fuldstændigt. Materialet nedbrydes utroligt langsomt i almindelig kompost. Det tager normalt i størrelsesordenen 1 til 3 år. Det sker meget ofte, at du efter mange måneder trækker dit mislykkede print næsten uskadt op af jorden. Der er også en anden fare her. Med så langsom og ufuldstændig en nedbrydning kan der blive rester af mikroplast tilbage i komposten, som du så uforvarende spreder ud over bedene.

Måske spørger du dig selv, hvad der sker, hvis du smider printet ud i naturen, eller hvis det ender på en klassisk losseplads. Svaret er brutalt. I naturen, i vand eller på en lukket losseplads mangler den nødvendige varme og som regel også adgangen til ilt. Under de forhold forsvinder PLA praktisk talt ikke og bliver i miljøet i år til årtier. Påstanden om, at et print smidt ud i skoven nedbrydes som faldne blade, er derfor det rene vrøvl og en farlig myte.

Hvor skal PLA-print så smides ud?

Nu hvor vi ved, at hverken haven eller skoven er løsningen, opstår der et logisk spørgsmål. Hvordan skiller man sig af med PLA-print på den rigtige og ansvarlige måde? Svaret overrasker dig måske og virker først helt ulogisk. Ifølge miljøorganisationen Arnika hører mislykkede print og rester af almindelige filamenter, altså både PLA og PETG, til i restaffaldet. Ja, du hørte rigtigt. Dine sorte skraldespande er det bedste valg til det her materiale.

Måske er du fristet til at smide den mislykkede figur i den gule plastcontainer. Det er jo plast, tænker du. Lad venligst være. PLA hører ikke til i den gule container til plast, og det hører heller ikke til i den brune beholder til bioaffald. Netop de gule containere er et stort problem. Både PLA og gode gamle ABS har genanvendelseskode nummer 7, som har betegnelsen »andet«. Almindelige kommunale genanvendelsesordninger og sorteringsanlæg kan ikke håndtere den slags plast. De ved ikke, hvad de skal stille op med det. Ender PLA i den gule container, opfører det sig snarere som en forurening der. Det kan ligefrem ødelægge og spolere genanvendelsen af almindelig plast som for eksempel klassisk PET. Det ender med, at hele det omhyggeligt sorterede parti plast må sendes til forbrænding.

At smide printaffald i restaffaldet lyder ved første øjekast frygtelig lidt miljøvenligt. Især med et materiale, der praler af sin plantebaserede oprindelse. Men i det nuværende tjekkiske affaldssystem er det lige nu den mest ansvarlige vej. Restaffald går i Tjekkiet meget ofte til moderne forbrændingsanlæg, hvor det bliver omdannet til varme eller elektricitet. Og da PLA stammer fra planter, udleder afbrændingen ikke så mange giftige stoffer til atmosfæren som afbrænding af plast fremstillet af olie.

Er PLA så miljøvenligt eller ej?

Vi er nået til kernen i spørgsmålet. Jeg kan ikke lide at se verden i sort og hvidt. Griber vi materialet nøgternt an, må vi indrømme en vis nuance. PLA er bestemt ikke et miljømæssigt mirakel, der redder planeten og letter vores samvittighed efter hvert ødelagt print. Men det er heller ikke nogen affaldskatastrofe, der burde få os til at droppe 3D-print.

Dets enorme og ubestridelige fordel er råvaren. Det vil altid være bedre at dyrke majs end at pumpe olie op. Forarbejdningen af stivelse er langt mere skånsom for naturen. Materialets svaghed er desværre enden på dets levetid og især de dybt rodfæstede myter om, at det nedbrydes alle vegne. Hvor miljøvenligt PLA er, afgøres ikke på fabrikken, men hjemme hos os. Det bestemmes først og fremmest af, hvordan den, der betjener printeren, ender med at håndtere materialet.

Sådan printer og bortskaffer du ansvarligt

Vores hobbyer har altid en eller anden påvirkning af miljøet. Men det betyder ikke, at vi skal finde os i bunker af unødvendigt affald. Der findes langt mere miljøvenlige måder at håndtere print på. Den gyldne regel er at begynde at printe med omtanke. Bruger du mere tid på at forberede modellen, sætte temperaturen rigtigt og kalibrere første lag, får du væsentligt færre fejlprint. Bedre forebyggelse betyder en tommere skraldespand.

Har du købt et PLA-filament af god kvalitet, og en del alligevel mislykkes, behøver du ikke smide den ud med det samme. Beskadigede dele og filamentrester kan genbruges med en smule indsats. Mange brugere gemmer dem, så de kan male dem eller smelte dem om til nye former. Jeg har selv en kasse fuld af holdere i værkstedet, som jeg efterhånden smelter om i silikoneforme. Ud af det kommer der spændende brevpressere eller fødder til møbler.

Et stort håb for vores printfællesskab er de nye netværk for fælles genanvendelse. Folk er begyndt at gå sammen om at løse affaldsproblemet i fællesskab. Du kan for eksempel bruge det interaktive kort Prusa World. Der finder du ofte entusiaster i dit område, som samler gammel plast og kan ekstrudere den til nyt filament. Et andet fremragende initiativ er det globale netværk Precious Plastic, som samler folk med findelere og presser. De steder kan du trygt aflevere filamentrester til videre forarbejdning. Sådan lukkes kredsløbet, og materialet får en chance til, uden at skraldespandene bliver belastet.

Ofte stillede spørgsmål

Er PLA bionedbrydeligt?

Det er kun bionedbrydeligt rent teknisk og under meget bestemte forhold. Det er certificeret til industriel kompostering (standarderne EN 13432 og EN 14995). Det betyder, at det kun nedbrydes i industriel kompost ved en temperatur på 55 til 60 °C, i nærvær af de rigtige mikroorganismer og med nøje styret fugtighed.

Nedbrydes et PLA-print i haven eller i skoven?

Nej, det gør det ikke. Eller i hvert fald ikke inden for en tid, der er til at leve med. I en hjemmekompost, i haven, i skoven eller i vand mangler den høje temperatur og ofte også ilten. I sådan et miljø holder plasten i år til årtier og kan efterlade mikroplast.

Hører PLA til i den gule container til plast?

Nej, bestemt ikke. Materialet har genanvendelseskode 7, som betyder »anden plast«. Almindelige sorteringsanlæg kan ikke behandle det. I den gule container fungerer det som en uønsket forurening, der kan ødelægge et helt parti genanvendt PET. Ifølge organisationen Arnika hører det til i restaffaldet.

Er PLA mere miljøvenligt end PETG eller ABS?

Set fra produktionen ja. Det er fremstillet af fornybare kilder som majsstivelse eller sukkerrør og ikke af olie. Det har derfor et meget mindre CO2-aftryk. Ved slutningen af levetiden bliver det dog et problematisk affald ligesom anden plast, hvis der ikke er et industrielt komposteringsanlæg eller fælles genanvendelse i nærheden.

Kan PLA genanvendes?

Ja, materialet kan genanvendes, men ikke gennem de almindelige kommunale containere. Du kan male resterne hjemme og smelte dem om. Den nemmeste vej er at aflevere rene rester og fejlprint til entusiaster eller virksomheder, der har udstyr til at fremstille nyt filament. Dem finder du for eksempel via kortet Prusa World eller netværket Precious Plastic.